Græsk forret

150 gram oliven uden sten (drænet vægt) - jeg brugte 100 gram grønne oliven og 50 gram sorte oliven, men det kan man gøre som man vil.
1 spsk. olivenolie.
Salt og peber.
4 hvedetortillas/pandekager.
8 spsk. blød feta.
½ rødløg.
Et kvart bundt frisk basilikum.
4 spsk. soltørrede tomater. 

Blend oliven, olie, salt og peber sammen til en fin masse. Smør 2 spsk. olivenmasse på den ene halvdel af hver pandekage. Smør feta på den anden halvdel.

Fordel 1 spsk. finthakket rødløg på hver pandekage. Lav en stribe af friske basilikumblade og hakkede soltørrede tomater på midten af hver pandekage. Rul pandekagerne sammen og pak dem stramt ind i husholdningsfilm. Lad dem trække i køleskabet i minimum en halv time før de pakkes ud, skæres i skiver og serveres